Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

På denne side kan du læse de generelle handelsbetingelser, der er gældende ved handel hos SPWN.
Spawn eSport Holding Aps og spwn.dk er administreret og ejet af Consultify ApS & Spawn eSport Holding Aps, der er drevet som anpartsvirksomhed (ApS). 

Firmaoplysninger

Spawn eSport Holding ApS
Krøyer Kielbergs Vej 3 4 3,
8660 Skanderborg

CVR nr.: 41227214
Etableringsår: 2020
E-mail: info@spwn.dk
Telefon: +45 51 86 11 07

Ved formidlingskøb, henvendelse til ovenstående adresse.

Bestilling & Betaling

Alle priser er opgivet i DKK og er inkl. 25% moms og ekskl. Fragt.

For at handle hos spwn.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer på webshoppen. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra spwn.

På www.spwn.dk kan der betales med: 

  • Visa Dankort
  • MasterCard
  • American Express
  • Visa
  • Visa Electron
  • E-Dankort
  • Maestro
  • GooglePay
  • Epay
  • MobilPay

Der tages ikke gebyr på ordrer ved betaling på www.spwn.dk. Der kan dog i visse tilfælde blive pålagt gebyr.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra vores lager. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Vi anbefaler derfor altid du afstemmer din ordrebekræftelse ved bestilling af din ordre.

Levering & forsendelse

Når du handler i centeret eller på spwn.dk – så skal det være nemt for dig. Derfor tilbyder vi dig forskellige former for forsendelse i forbindelse med dit køb. Din bestilling ekspederes hurtigst mulig og sædvanligvis indenfor 1-2 hverdage. 

Ønsker du levering til andre lande, kan du kontakte os på info@spwn.dk

For at modtage din vare fra spwn.dk, skal du oplyse din nøjagtige leveringsadresse og e-mailadresse. Din forsendelse sendes til den adresse du har oplyst (privat, erhverv, dit lokale spwn center) eller til afhentning på Post Nord pakkeshop, afhængig af den forsendelsesmetode du vælger. 

Leveringstid

Leveringstiden er 1-3 hverdage. Vi leverer kun til Danmark. Leveringstid afhænger af, om den pågældende vare er på vores hoved lager eller den ligger på vores eksterne lager. Stationære der bygges efter kundens ønske, tages der forbehold til overstående i forhold til leveringstid. Her henvises der til den oplyste leveringstid efter aflagt ordre på spwn.dk. 

Når varen afsendes fra vores lager, sender vi dig en forsendelsesbekræftelse via e-mail. Forsendelsesbekræftelsen bliver automatisk genereret og sendt fra os så snart din ordre er behandlet og afsendes fra vores lager. Er varen ikke modtaget efter angivet leveringstid, efter du har modtaget din forsendelsesbekræftelse, kan du kontakte SPWN kundeservice for at igangsætte en efterlysning af varen eller bruge dit Track and Trace nummer til at spore pakken.

SPWN er ikke erstatningspligtige, hvis der ved bestilling ikke er opgivet korrekte leveringsoplysninger og kontaktoplysninger – og dette skulle medføre bortkomst af forsendelsen, det samme gælder for andre services om ændring/ukorrekt udfyldelse af adresse.

Restordre

Er varen i restordre, vil du automatisk modtage opdateringer om leveringstid via e-mail, når vi har mere konkret oplysninger om forventet levering fra vores leverandør.

SPWN agter at overholde leveringstid, dog kan der opstå situationer, kaldet Force Majeur, hvor SPWN ikke kan holdes til ansvar for eventuelle forsinkelser af din ordre.

Manglende afhentning

Afhentes dine varer ikke på den ønskede leveringsadresse. Vil du blive opkrævet at skulle betale for en ny forsendelse – hvis varen bliver returneret til SPWN’s lager. Ønskes varen ikke alligevel og du ikke afhenter varen på den ønskede leveringsadresse, vil du også blive pålagt at betale fragtomkostninger.

Hvad koster levering

Levering koster 49 .-

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.spwn.dk
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;

  1. Har modtaget din vare.
  2. Får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis,
  3. Får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives til SPWN via mail til info@spwn.dk.
 I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. 


Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig og klar besked om dette.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens forsendelse.

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet på din tilbagebetaling.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger fra pågældende ordre modtaget fra dig. Det gælder herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder). Vi bestræber os på at gøre det uden unødig forsinkelse. Under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet.

HUSK! Hvis du ved køb af varen har opnået fri fragt og du ved returnering af varen kommer under fri fragt grænsen, så vil vi fratrække fragt beløbet (kr. 39,00) når vi refundere pengene til dig.

 

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Spawn eSport Holding ApS

Att: SPWN – Fortrydelsesret
Krøyer Kielbergsvej 3,4
8660 Skanderborg


Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Reklamation og garanti  
Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb. 

Når du handler på www.spwn.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejl eller manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. 

 

Varen skal sendes til: 

Spawn eSport Holding ApS

Att: SPWN – Reklamation
Krøyer Kielbergs vej 3,4
8660 Skanderborg

 

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Det er et krav, og det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.

SPWN forbeholder sig retten til at udbedre den fejl eller mangel der måtte være på produktet, ombytte varen, give pengene tilbage eller et afslag på den oprindelige købspris. Det vurderes individuelt efter den enkelte sag. 

Er varen ikke omfattet reklamations- eller garantisag og det vurderes at fejlen er selvforskyldt. Vil kunden blive pålagt fragtomkostninger og 700kr pr. påbegyndt tekniker time for udbedring af denne fejl. Dette er også gældende for produkter der modtages, hvor varen ikke er fejlbehæftet. 

Tilbagebetalinger for varen sker indenfor 14 bankdage. 

Skulle du ved modtagelse kunne bekræfte, der er en tydelig fragtskade på emballagen, skal dette dokumenteres skriftligt og med et billede af skaden til info@spwn.dk, indenfor 24 timer fra modtagelsen. Det er med til at lette bevisbyrden for at skaden er sket under transporten. Bliver fragtskaden meldt for sent, risikere man at reklamationen frafalder og du er selv ansvarlig for udbedring heraf. 

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

Der ydes altid 2 års garanti på bærbar og stationære computere

  • Kunden må gerne montere nyt hardware i maskinen uden at miste reklamationsretten. Det vil dog til enhver tid være kundens eget ansvar, hvis der påføres skade under montering. I sådan et tilfælde vil reklamationsretten dog frafalde.

Garanti på Stationær & laptop indbefatter:

  • Vi tilbyder et gratis eftersyn indenfor 3 år: rengøring og afstøvning, fejlfinding (uden afhjælp). Eftersyn vil – være online eller tilsendt materiale til selv hjælp.
  • Kunden må gerne selv montere nyt hardware i gamer pc’en, uden at reklamationsretten frafalder produktet. Det vil altid være kundens egne ansvar, hvis der påføres skade eller efterfølgende fejl under montering af nyt hardware. I dette tilfælde vil reklamationsretten frafalde.

Batterier 

Der ydes 2 års reklamationsret på genopladelige batterier, såfremt dette skulle have en defekt. Svækket batteri levetid ved almindelig brug, bliver ikke betragtet som en fejl, men som blot er et udtryk for almindelig slitage.

Du kan med fordel, følge vores anbefalinger, om hvordan du kan forlænge dit batteri:

  • Lad aldrig din bærbar være tilsluttet strøm i længere tid ad gangen.
  • Fjern oplader så snart batteri er opladt – Der kan dog i visse tilfælde kræves en strøm tilslutning, for optimal performance af bærbar.
  • Aflad med jævne mellemrum batteriet inden det oplades igen.
  • Udsæt ikke dit batteri for store temperatur udsving. For høj varme eller kulde.

Grafik og farver

Vi har gjort os umage og lagt en stor indsats i at angive farver og kvaliteter så nøjagtigt som muligt, kan computerens eller mobilens skærmopløsning variere. Mindre farveafvigelser betragtes derfor ikke for at være en mangle i købelovens forstand.

Betaling

Køber du et forudbetalt medlemskab hos SPWN, betaler du første måned ved oprettelse, derefter falder betalingen d. 1 hver måned. Købes medlemskabet efter d. 15 i en måned, skal der også betales for den kommende måned. 

Det er muligt at betale dit medlemskab med betalingsservice, kreditkortsaftale eller indbetaling med indbetalingskort. Vi anbefaler dig, at du ved oprettelse af dit medlemskab, opretter en betalingsserviceaftale til betaling af dine månedlige betalinger i forbindelse med dit medlemskab.   Det er dit ansvar at betalingen falder rettidigt.

Manglende eller for sen betaling af medlemskab

Hvis din regning ikke betales rettidigt, udsendes der en rykkerskrivelse til dig, forældre eller værge, som er ansvarshavende for den unge, 10 dage efter forfald, som er den sidste rettidige indbetalingsdato. SPWN opkræver efter gældende takster i forhold til renteloven §9b. Betales rykkerskrivelsen ikke, lukkes medlemskabet fra dags. Dato. 

Betaler du dine regninger med betalingsservice, skal du hver måned tjekke, at regningerne er betalt, og at det er det rigtige beløb. Det er fortsat dit ansvar, at det rette beløb bliver betalt til tiden.

Gavekort/ Voucher

Giv et gavekort, som kommer til at glæde hver gang og der passer til mange lejligheder. Overrask gameren, hvis gearet trænger til at blive frisket op. SPWN.dk tilbyder et stort gamerudvalg af kendte brands inden for bla. computere, skærme, tastatur og meget andet.

Gavekortet er gyldigt i 3 år fra købsdatoen og kan bruges på vores webshop eller i vores center. Bortkomne gavekort kan ikke erstattes.

Gavekort med en værdi der overstiger kr. 100.- kan udbetales. Der fratrækkes dog et gebyr på kr. 100.-. Vi kan kun udbetale gavekort der er gyldige. Gavekort der er vundet i en konkurrence kan ikke udbetales. Ønsker du at få udbetalt dit gavekort kan du kontakte et af vores centre eller via kontaktformularen. Du skal sammen med henvendelsen uploade et billede af gavekortet og gerne kvitteringen. Du kan forvente ekspeditionstid op til en uge.